Fra ArtSpot til Line Juhl Hansen STUDIO
Wayfinding, udsmykning og placebranding
Hvad skete der med ArtSpot?
I mange år var jeg som stiftende partner en del af ArtSpot - et anerkendt navn inden for wayfinding, udsmykning og place branding. Som den kreative, udførende drivkraft bag ArtSpot var det mit ansvar at udvikle de visuelle koncepter og løsninger, der hjalp virksomheder og offentlige instanser med at skabe inspirerende og funktionelle omgivelser.
Men selv de bedste samarbejder har en udløbsdato. Vi havde en klar rollefordeling i ArtSpot, der betød, at jeg tog mig af den kreative udvikling, mens min daværende partner bl.a. håndterede kundekontakten. Selvom vi skabte mange fantastiske projekter sammen, mærkede jeg med tiden et behov for at stå i direkte dialog med kunderne og brugerne. At forstå og udvikle deres visioner og arbejde tættere sammen med dem gennem hele processen. Jeg trådte derfor ud af ArtSpot og etablerede Line Juhl Hansen STUDIO.
Line Juhl Hansen STUDIO:
En ny tilgang til wayfinding og udsmykning
Størstedelen af mit arbejde er stadig det samme: At skabe steder, der opleves intuitivt og visuelt meningsfuldt. Men i Line Juhl Hansen STUDIO får kunderne direkte adgang til den person, der skaber deres wayfinding, udsmykning og place branding. Ikke noget fordyrende mellemled - jeg er med fra første idé til færdigt produkt. Og det giver en langt bedre, tryggere og mere meningsfuld oplevelse for alle.
Hvorfor er det vigtigt? Fordi wayfinding og visuel identitet ikke bare er noget, man implementerer – det er noget, der skal leve og fungere i praksis. Når jeg møder mine kunder ansigt til ansigt, kan jeg bedre forstå deres behov, den fysiske kontekst og de mennesker, der skal navigere i rummet. Det gør mine løsninger mere effektive, mere æstetiske og – vigtigst af alt – mere brugervenlige.
Meningsfuldt at møde kunderne
At møde kunderne direkte har givet mit arbejde en ny dimension. I ArtSpot var jeg primært optaget af den kreative proces bag kulisserne, men i dag oplever jeg, hvor meget værdi det tilfører, når jeg selv tager styringen fra første møde til færdigt projekt. Det gør en forskel, når jeg kan lytte til kundernes ønsker, læse rummet med egne øjne og være med til at forme løsninger, der ikke bare fungerer på papiret, men i virkeligheden.
Denne personlige kontakt betyder også, at projekterne bliver lettere at udvikle. Jeg kan justere og finpudse undervejs, sikre at de små detaljer sidder lige i skabet, og skabe løsninger, der føles rigtige – både for kunden og for mig. Det giver mening. For projektets resultat, og for den proces, der fører os dertil.

Curriculum Vitae
2023- Arkitekt & designer, Line Juhl Hansen STUDIO ApS
2014-2022 Co-founder og partner, arkitekt & designer, i tidl. Artspot A/S
2001-2014 Selvstændig arkitekt og udøvende kunstner
2001 Cand. Arch. Arkitektskolen i Aarhus
Hvad er wayfinding – og hvorfor er det så vigtigt?
Wayfinding handler om at guide mennesker gennem fysiske rum på en intuitiv og logisk måde. Det handler om meget mere end bare skilte – det er en helhedsoplevelse, hvor arkitektur, grafik og kommunikation smelter sammen.
God wayfinding sikrer, at mennesker nemt kan orientere sig i komplekse miljøer som hospitaler, lufthavne, parkeringskældre, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kulturhuse. Det reducerer forvirring, skaber tryghed, minimerer spildtid og forbedrer den samlede oplevelse af et sted.
Hos Line Juhl Hansen STUDIO arbejder jeg med:
-
Strategisk skiltning, der viser vej og understøtter stedets visuelle identitet.
-
Grafiske elementer, mønstre og farver, der guider og skaber genkendelighed.
-
Funktionelle løsninger der understreger bygningens arkitektur og særpræg
Udsmykning: Design, der skaber identitet
Udsmykning er en vigtig del af mit arbejde, for når kunst og arkitektur mødes, skaber vi levende omgivelser. Jeg designer stedsspecifikke udsmykninger, der understøtter både funktion og æstetik – altid med en forståelse for rummet, materialerne og menneskene, der bevæger sig i det.
Udsmykning kan være en stærk medfortæller i en bygnings eller historie, og jeg arbejder bevidst med:
-
Farver, der understøtter stemning og atmosfære
-
Teksturer og materialer, der spiller sammen med arkitekturen
-
Formgivning, der skaber dialog mellem kunst og omgivelser
-
Stedsspecifikke løsninger, der respekterer og forstærker konteksten
Place branding: Gør et sted til noget særligt
Place branding handler om at skabe en unik identitet for et fysisk sted. Det kan være en by, en virksomhed, en skole eller et offentligt rum. En stærk visuel identitet gør stedet mere mindeværdigt og meningsfuldt for både brugere og besøgende.
Mit arbejde med place branding inkluderer:
-
Farve- og materialevalg, der understøtter stedets identitet
-
Visuelle koncepter, der skaber en rød tråd gennem arkitektur og design
-
Udsmykning, der fortæller en historie og tilfører værdi til stedet
Fra idé til færdigt projekt – min proces
Når jeg udvikler løsninger, følger jeg en struktureret proces, der sikrer kvalitet og rød tråd i alle elementer:
-
Indledende dialog: Jeg møder kunden og sætter mig ind i behov, vision og udfordringer.
-
Analyse og research: Jeg studerer stedets arkitektur, flow og brugsmønstre.
-
Designudvikling: Jeg skitserer koncepter og visualiserer løsninger.
-
Implementering: Når designet er godkendt, sørger jeg for produktion og implementering.
-
Evaluering: Jeg sikrer, at løsningen fungerer i praksis og justerer, hvis nødvendigt.
MINE SAMARBEJDSPARTNERE










































Hvorfor vælge Line Juhl Hansen STUDIO frem for andre?
Jeg tror på, at den bedste løsning opstår i krydsfeltet mellem design og funktionalitet. Min baggrund som arkitekt, designer og kunstner gør mig i stand til at arbejde på tværs af discipliner og skabe unikke løsninger, der både er smukke og praktiske.
Mine kunder vælger mig, fordi:
-
Jeg forbinder arkitektur, grafik og kommunikation i mine løsninger.
-
Jeg altid skaber skræddersyede løsninger.
-
Jeg har en personlig tilgang, hvor jeg følger projektet fra start til slut.
-
Mine løsninger er bæredygtige, både i materialevalg og designmæssig holdbarhed.
Nyt kapitel, samme faglighed
At tage skridtet væk fra ArtSpot og starte mit eget studio har været en opstart fyldt med læring. Men én ting har ikke ændret sig: Min passion for at skabe smukke, funktionelle og meningsfulde løsninger. Med Line Juhl Hansen STUDIO har jeg fået mulighed for at arbejde endnu tættere med kunderne, forstå deres behov dybere og skabe løsninger, der ikke bare er æstetiske, men også gør en reel forskel i menneskers hverdag.
Wayfinding, udsmykning og place branding handler om at forbedre oplevelsen af rum og miljøer, og det er præcis det, jeg fortsætter med.